Udlev drengedrømmen i Canadas vildmark, og tag på en spændende jagtrejse med mulighed for at nedlægge kæmpe canadisk moose, mountain caribou, mountain goat, sortbjørn og ulv i det nordvestlige British Columbia i Canada.
10 dage fra $22,995
Udlev den ultimative drengedrøm i Canadas vildmark, og tag på en spændende jagtrejse med mulighed for at nedlægge kæmpe canadisk moose, mountain caribou, mountain goat, sortbjørn og ulv i det nordlige British Columbia i Canada.
Jagtområdet er beliggende i det nordvestlige hjørne af British Columbia, og det anses for at være et af de bedste jagtområder i hele Canada. Det er bestående af ca. 3.300 km2 (855.695 hektar) og området ligger tæt på grænsen til Yukon Territoriet, hvilket betyder der kan nedlægges virkelig store canadiske moose.
Området er mest kendt for deres stærke bestand af den canadiske moose og trofæstørrelsen ligger typisk fra 52 - 60 tommer, men der nedlægges hvert år moose på over 60 tommer. Området byder også på en af British Columbias største bestande af Mountain Caribou og gode bestande af Stone Sheep, Mountain Goat, Grizzly, ulv og jærv. Det anbefales at være i nogenlunde god fysisk form, da det kan forventes at tilbringe meget af tiden i vildmarken til fods eller på hesteryg.
Området er en fin kombination af smuk natur og uovertrufne jagtmuligheder i en region med høje vildtbestande og gode succesrater. Det store jagtområde er bestående af utallige dalgange, bjerge, høje plateauer, skove samt søer, floder og vandfalde. Jagtområdet vil føles som værende totalt uberørt.
Jagten på moose kan udøves på to forskellige måder - hhv. på hesteryg eller en "boat hunt" som finder sted på nogle af områdets enorme søer.
På en hesterygsjagt bruger man hestene til at komme op på nogle af højdedragene i området, hvor man kan spotte vildtet på store afstande, og man kan samtidig dække relativt store områder ved hjælp af hestene og jage rundt i området langs fyrskovene og krat/moseområder. Hvis man ønsker det, kan man man også tilføje en mountain caribou til jagten mod en trofæafgift. Denne kombination udøves med stor succes og næste 100% sucessrate. Dette jagtområde tilbyder uden tvivl British Columbias bedste kombinationsjagt på moose og mountain caribou.
På en "Boat hunt" bevæger man sig rundt langs søerne og/eller floderne, mens man forsøge at lokke en stor elgtyr frem fra buskadset. Oftest vil man også tage korte eller længere vandreture op til høje udsigtspunkter i terrænet. Succesraten og trofæstørrelsen på disse jagter er den samme som på en hesterygsjagt, men jagten vil være mindre fysisk krævende. Normalt kan denne jagtform bookes som to jægere til én jagtguide, hvilket gør den til et godt valg for dem som ønsker at jage med en ven eller et familiemedlem. En jæger pr. jagtguide kan også arrangeres for dem som ønsker at jage alene og ikke "dele" sin tid med jagtguiden.
På grund af tætheden af elge i sø/flod regionen, er dette også det perfekte sted for den dedikerede buejæger eller de ældre jægere, som ikke ønsker en alt for fysisk krævende jagt. Men tro ikke at "boat hunt" kun er for "den gamle mand". Eventyrlystne jagtguider og jægere og endeløse områder kan også føre til en af de mest episke jagter for den fitte jæger. År efter år giver søerne enorme trofæer og stor succes for vores jægere. Hvis en stor moose er dit mål, og heste ikke er din ting, så anbefaler vi på det kraftigste en "boat hunt" langs søerne og floderne.
Rejsen vil tage udgangspunkt fra byen Whitehorse i Yukon territoriet, hvortil man flyver. Fra Whitehorse skal man leje en bil, eller alternativt bestille en biltransfer fra et lokalt turistselskab (Vi er behjælpelige med dette). Herfra skal man køre 5½ time sydpå til outfitterens hovedlejr nær Boya Lake Provincial Park. Her vil du blive mødt af outfitterens team og klargjort til afgang til jagtområdet via bushfly eller biltransport.
Det vil være nødvendigt at planlægge 1-2 opholdsdage i Whitehorse før og efter jagten, for at forsikre sig imod forsinkelser og evt. dårligt vejr der umuliggør transporten til og fra jagtområdet. Opholdet under jagten finder sted i opvarmede hytter i området, og alternativt telt camps nogle dage.
September-oktober.
Jagten i september-oktober vil primært være efter moose, men det er muligt at tilkøbe ekstra tags/licenser til nogle af de andre jagtbare arter i området. Foruden moose vil det være muligt at kombinere jagten med specielt mountain caribou, men også mountain goat, sortbjørn og ulv mod en ekstra trofæafgift såfremt trofæet nedlægges. (Sortbjørn, ulv og jærv kan nedlægges gratis, så længe man har tegnet en licens på forhånd).
Vejrmæssigt må man forvente alt fra høj sol til sne og frost. Et spændende område der igennem en længere årrække har opfyldt adskillige jægeres ”drengedrømme”.
Opholdet under jagten finder sted i ægte vildmarksstil, hvor man sammen med sin jagtguide bor i mindre jagthytter der er placeret på strategisk gode lokationer i jagtområdet. Rejsen begynder med at man ankommer til outfitterens hovedlejr nær Boya Lake Provincial Park. Her har man én overnatning, hvor værtsparret Dean og Katie sørger for man får...
Læs mereJagtområdet består af 3300 km2 uberørt vildmark (ca. 855.695 hektar). Området anses for at være et af de bedste jagtområder i hele Canada. Jagtområdet har næsten intet jagttryk fra lokale jægere og 95% af jagtkoncessionen er utilgængelig for civile og nogle steder har aldrig været betrådt af mennesker. Der findes ca. 70...
Læs mereOmrådet drives og ejes af outfitteren Dustin Roe, som købte det berømte område Cassiar i 2017. Dustin har været proffesionel freelanceguide i over 15 år med speciale i ekstreme bjergjagter inklusiv alle 4 fårearter, grizzly og gedearter, men har også guidet til både bison, moose, caribou, brunbjørn, elk, whitetal og ulv. Dustin...
Læs mere
Vores gode kunde Jens Jakob, drog i september til British Columbia med håbet om at udleve den ultimative drengedrøm i Canadas vildmark – en stor canadisk moose!
Jens Jakob jagede hos vores nye outfitter i British Columbia, som råder over et af Canadas absolut bedste jagtområder i Cassiar Mountains, tæt på grænsen til Yukon Territoriet, som er kendt for deres store canadiske moose med Yukon gener. Efter 8 dage på hesteryg lykkedes det Jens Jakob at nedlægge et stærkt eksemplar af en moose, som også var kulminationen på 10 hårde dage i vildmarken, hvor der virkelig skulle kæmpes for det, og flere gange var det lige ved og næsten. Jens Jakob rejste også sammen med en anden dansk jæger, som desværre måtte rejse tomhændet hjem i denne omgang, trods et ihærdigt forsøg – vildmarken kan være benhård, og nogle gange går det ikke altid som vi gerne vil have det. Sådan er jagt en gang imellem...
Jens Jakob og hans kvindelige og erfarne jagtguide fik sammen oplevet alt hvad en moosejagt i BC indebærer. Uberørt vildmark, store naturoplevelser, krystalklare søer, hårdt arbejde og et dyreliv, som ikke findes mange andre steder i verden.... og ikke mindst så kunne Jens Jakob forlade Canadas vildmark med drengedrømmen opfyldt.
Stort TILLYKKE til Jens Jakob med hans drømmetrofæ!
Videnskabeligt navn: Alces alces Underarter: Alces a. gigas: Alaska (USA), Vestyukon, det nordlige British Colombia (Canada). Alces a. americana: Central-Ontario, Newfoundland (Canada), Maine (USA), centrale og sydlige British Columbia. Alces a. shirasi: Sydalberta (Canada), Idaho, Wyoming, Montana (USA). Levested: Åbne, ofte tundra lignende landskaber i den nordlige del. Skove med sumpe...
Læs mereVidenskabeligt navn: Rangifer tarandus Underarter: Der findes 10 underarter på den nordlige halvkugle af polarcirklen, som dog ikke stemmer overens med de målinger og placeringer der er beskrevet i trofæ-bøgerne. De tre vigtigste underarter be- skrives nedenstående. Afvigelser fra trofæmålingerne vil så vidt muligt blive respekteret: 1....
Læs mereVidenskabeligt navn: Oreamnos americanus Underarter: Der findes 4 underarter, som pga. den usikre afgrænsning ikke beskrives her. Udbredelse: Fra Cooks Inlet i Alaska og østlig til Yukons grænse, sydvestlig til Mackenzie, sydlig til Vestmonta- na, Er blandt andet indført til Kodiak-Øerne (Alaska) og til Olympic Nationalpark ved Seattle (Washington,...
Læs mereVidenskabeligt navn: Ursus americanus Underarter: Ingen Udbredelse: I mindre bebyggede områder af Nordamerika og Mexico med undtagelse af de arktiske regioner, de centrale stater og øskkystområderne i USA. Levested: I den østlige del hovedsagelig i skove og sumpe og i den vestlige del af udbredelsesområderne især i bjergrige områder. Beskrivelse:...
Læs mereVidenskabeligt navn: Canis lupus Underarter: Polarcirkels art på den nordlige halvkugle. 6 underarter er blevet beskrevet over hele verden, 3 for Nordamerika. Af dem er den ene til gengæld udryddet. Tilbage er: 1. Den østlige Timberwolf (Canis l. lycaon): Skovregioner i det nordlige USA og i det centrale Ca- nada. 2. Tundra-Wolf (Canis l. tundarum): Tundra og Taiga landskaber...
Læs mere
- Mountain Caribou USD 250
- Mountain Goat USD 370
- Sortbjørn USD 190
- Ulv USD 55
*Skal købes/aftales på forhånd
- Moose USD 13.500
- Mountain Caribou USD 13.500
- Mountain Goat USD 13.500
- Sortbjørn (ingen trofæafgift)
- Ulv (ingen trofæafgift)
Ekstra trofæafgifter betales til Diana Jagtrejser efter hjemkomst.