Antilopejagt
Jagten på verdens smukkeste vildt
Antiloperne må nødvendigvis krediteres for deres skønhed, og sammenholdt med den spændende og intense jagt på dem udgør de noget nær perfekte jagtobjekter, og det ved danskerne godt. Kun amerikanske jægere overgår danske jægere, når det handler om hvilken nationalitet, som hvert år besøger jagtfarmene i Sydafrika for antilopejagt mest. Gennem fornuftig forvaltning og omfangsrig revirpleje har man i Sydafrika formået at opbygge farme med store og varierende bestande af vildt, og i særdeleshed antiloper, hvilket kommer den suveræne antilopejagt til gode.
Bæredygtig jagt –for vildtets skyld
Så sent som i 1960’erne var situationen en ganske anden for antilopejagt. Dengang så man lokalt på vildtet som en trussel mod landets voksende landbrug og græssende importerede køer og geder, og vildtet var derfor ikke særligt velkommen, hvorfor de fleste arter var i stærk tilbagegang. Udviklingen for antilopejagt blev dog vendt af en begyndende jagtturisme, som hurtigt voksede sig stor og pludselig var der også økonomi i at bevare vildtet, hvilket man begyndte at gøre. I 1950’erne var den samlede vildtbestand i Sydafrika helt nede på omkring 1 million dyr, og i dag anslås antallet til ca. 30 millioner. Denne voldsomme og på alle måder glædelige tilvækst er primært genereret og finansieret af landets jagtturisme, som i høj grad er bygget på antilopejagten.
Mange jagtbare vildtarter
Arter som kudu, impala, nyala, eland, oryx, springbuck og wildebeest er uden sammenligning de mest jagede arter på antilopejagt, men listen er lang. Flere jagtfarme i Sydafrika kan i dag tilbyde antilopejagt på op mod 20 jagtbare arter fra selvproducerende bestande, nogle farme endda en hel del mere end det. Når man jager antiloper i Sydafrika eller Namibia, sker det typisk efter samme opskrift. Man bor på en farm eller lodge, hvor man sover, spiser og tager på antilopejagt udfra.
Design din egen jagt
På vores rejser for antilopejagt findes farme på alle niveauer, lige fra den mest udsøgte luksus til mere simple kår, som dog stadig langt overgår kvaliteten på den indkvartering, man oplever på jagter andre steder i verden. At man har jagtfarmen som ”base” under jagten, gør det let at rejse på jagt med både familie og venner. Om morgenen drager man ud på antilopejagt og jager hele formiddagen med en PH og mindst én tracker. At se en lokal tracker finde og følge et nærmest usynligt spor, er respektindgydende! Midt på dagen spiser man frokost, og holder en efterfølgende siesta, mens varmen er på sit højeste. Dette kan enten gøres på farmen eller ude i reviret. Om eftermiddagen drager man igen ud på jagt. På antilopejagt kan man stort set være sikker på et godt jagtligt resultat. Der stilles ikke store fysiske krav, men jo bedre fysisk form man er i, jo flere skudchancer kan man forvente at nå frem til på antilopejagt. Skydeteknisk er kravene heller ikke voldsomme, og ikke meget anderledes end dem, man møder på en almindelig dansk bukkejagt. Man anvender næsten altid en trebenet skydestok i den afrikanske bush, så er man ikke bekendt med brugen af en sådanne, kan det anbefales et par ture på skydebanen og træne i det, så man hurtigt og ubesværet kan tage anlæg i skydestokken, når chancen for drømmetrofæer viser sig på antilopejagt.
