Debat: Tanker om forventninger

Af: Rune Fich Weischer

Lad os bare være ærlige. Der findes både gode og dårlige jagtrejser, og ud af de 40-45 stykker som jeg har været på, har der bestemt også været både nogle helt fantastiske og tænderskærende elendige ture. –Og hvem kan vi så bebrejde for det? Ja, det er så til gengæld ikke helt så sort/hvidt.

Jeg kan huske en af mine alle første rejser. Det var en drivjagt til Polen. For at gøre en kort historie endnu kortere, så var mit resultat, at jeg kom hjem uden at have skudt en eneste gris, og jeg var meget utilfreds. Men var der egentlig grund til det dengang? Ikke hvis jeg havde haft den jagtlige erfaring og kundskaber, som jeg har i dag. For det var egentlig ikke fordi jeg ikke havde set vildt på jagten. Det gjorde jeg hver dag, men jeg vurderede ikke, at det var reelle skudchancer, selvom jeg i dag med utallige driv- og trykjagter i rygsækken ville vurdere det som glimrende chancer. Med andre ord var det dengang min egen skyld, at turen blev ”en dårlig jagt”. Havde jeg forberedt mig bedre på forhånd, havde turen sikkert været glimrende.

Misforstå mig ikke! –Jeg mener bestemt ikke, at det altid er jægerens skyld, når en jagt ikke går som forventet! Absolut ikke. Der er rigelige eksempler på, hvor det har været et jagtrejsebureau, eller endnu oftere, en udbyder som har svigtet. Det jeg bare siger er, at somme tider må man altså også selv tage ansvaret, for når det kommer til god og fair jagt, så er der altså bare ingen garantier.

Der er ingen garanter i jagt

Jeg har haft fornøjelsen af at sidde som redaktør på flere forskellige jagtmagasiner, og ganske ofte blev jeg kontaktet af jægere, som mente de havde haft en dårlig oplevelse med en jagtrejse, som de ønskede omtalt i magasinet. Selvom det for mig som redaktør var umuligt at gå ind i en enkelt sag mellem en enkelt jæger og en jagtudbyder, så læste jeg naturligvis altid henvendelserne grundigt igennem. Der tegnede sig hurtigt et billeder af to lejre. De som rent faktisk havde en sag, og hvor de havde fået noget andet end de var blevet lovet, og så var der en gruppe som i øvrigt også var den klart største. Det var relativt nye jægere, og rejsen de klagede over, var typisk deres første eller anden. Denne gruppes klager var næsten alle opstået ud fra en fejlagtig opfattelse af, at man kan stilles garantier i jagt. Det kan man i sagens natur ikke. Vildtet gør, hvad vildtet vil. Nogle gange kommer bukken ud, andre gange gør den ikke. Det er derfor vi jager. Det er spændingen, og den store lykke når det lykkedes. Hvis der var garanti hver gang, ville jagt næppe tiltale ret mange af os. Blandt denne gruppe af klagere var også dem, som havde set jagtfilm. Jagtfilm sammenklippet over utallige dages jagt af flere jægere. Hvis man har set en jagtfilm på en time, sammenklippet af hundredvis af jagttimers klimaks, og forventer at møde samme intensitet i den jagtrejse man skal på, så kan man kun blive slemt skuffet.

Jagtens præmisser

Når vi rejser ud på jagt, så er det vigtigt, at vi husker, at det er vildtet som bestemmer. Helt som det også er tilfældet på vores jagter herhjemme. Naturligvis kan man kritisere jagtudbyderen, hvis han glemmer at hente én i lufthavnen, eller ikke har gjort sit forarbejde, men det sidste og afgørende punkt for om en jagtrejse bliver en succes eller ej, er helt op til vejret, naturen og vildtet, og det er jo parametre, som vi ikke forstår og evner at tøjle, og gudskelov for det!

Den bedste måde man kan sikre sig at en jagtrejse bliver en succes på, er at sætte sine forventninger realistisk fra starten. Er forventningerne urealistisk høje, vil selv en succesfuld tur blive til en dårlig jagtrejse. Det er simpelthen jagtens præmisser.