Videnskabeligt navn: Phacochoerus aethiopicus
Underarter: Der anerkendes op til 7 underarter, der her beskrives under et.
Udbredelse: Hele Afrika syd for Sahara med undtagelse af den vestafrikanske regnskov samt ørken områder i Namibia.
Levested: Åben bush og græssletter.
Beskrivelse: Mindre griselignende dyr der opnår en vægt på 100 kg og en højde på 70 cm. Vortesvinet har kompakt krop og lange tynde ben. Halsen er meget kraftig hvilket får det til at se ud som om hovedet går direkte over i kroppen. Huden er grå og kun sparsomt behåret. På hovedet og den forreste del af ryggen har den forlænget hårvækst. Yderligere har den i hovedet 4 vorteagtige gevækster der er med til at give den sit berømte "hæslige"(læs. charmerende) udseende. Vortesvinet har meget lange hjørnetænder, der bruges som våben og graveredskaber. Som noget specielt kan nævnes den bor i huler under jorden.
Jagtmetode: Pürsch eller drivjagt.
Jagtbar i: Samtlige lande i Afrika med trofæjagt.