Urial/vildfår

Videnskabeligt navn: Ovis orientalis vignei

Underarter: Afghan Urial (Ovis orientalis cycloceros): sydlige Turkmenistan, østlige Iran, Afghanistan, nordlige Balochistan i Pakistan,  Transcaspian Urial (Ovis orientalis arkal): Ustjurt-Plateau (Turkmenistan, Uzbekistan, nordlige Iran) og det veslige Kazakhstan, Blanford Urial eller Balochistan Urial (Ovis orientalis blanfordi): Balochistan (Pakistan), Bukhara Urial (Ovis orientalis bochariensis): Uzbekistan, Tajikistan, Turkmenistan, Ladakh Urial (Ovis orientalis vignei): Ladakh og det nordlige Pakistan, Kashmir.

Udbredelse: Se ovenfor

Levested: Urial lever primært i relativt lave bjerge.

Beskrivelse: Urialen er et centralasiatisk vildfår, som er meget nært beslægtet med den europæiske muflon. Med en skulderhøjde på op til 90 cm er urialen et mellemstort vildfår. Hornene minder om muflonens horn med variationer imellem de forskellige underarter. Kun bukkene har store horn der kan blive op til ca. 100 cm. lange målt langs kurven.

Jagtmetode: Pürsch. Fortrinsvis om vinteren.

Jagtbar i bl.a.: Pakistan og Iran

Bevaringsstatus: Vulnerable (sårbar). Det største problem for den fremtidige bevaringsindsats er, at urialen – i modsætning til bjergarter som lever betydeligt jøjere oppe - lever i områder som er perfekt egnede til menneskelig beboelse. Bestandene af de fleste underarter er dog stigende – særligt i områder med kontrolleret trofæjagt.