Saiga-Antilope

Videnskabeligt navn: Saiga tatarica

Underarter: 2 Underarter er beskrevet: 1. Saiga t. tatarica: Fra de Kirgisiske stepper (Volgaflodens mundig til Russisk Altai) til Vest-Dzungaria (Kina). 2. Saiga t. mongolica: Sydvestlige Mongoliet.

Levested: Tørre stepper og halvørken med fast grund. Færdes i større flokke i bjergområder og kløfter.

Beskrivelse: En særpræget og mærkeligt udseende antilope. Den er klodset bygget og ret lavbenet. Hovedets forreste kant er opadhvælvet, og snuden hænger et stykke ud over underlæben, så den omtrent får et udseende som en lille snabel. Bygninger er dog overordentlig hensigtsmæssig, i sandstorme da næseborene vender nedad. Pelsen er gulbrun, Vægt indtil 70 Kg ved en kropslængde uden Hale (10 cm) indtil 1,70 Meter og en skulderhøjde indtil 80 cm. De halvgennemsigtige horn findes kun hos hannen, er næsten lige, svagt lyreformede og blege af farve.

Jagtmetoder: Drivjagt („Steppetrykjagt“: flokken bliver forsigtigt drevet mod skytterne) , Pürschjagt, anstandsjagt.

Jagtbar i: Kasakhstan. EU-fredningsbestemmelser L 61 af 3.3.´97 (CITES): beskyttelsesstatus B, (II). Mongolsk Saiga: Washingtonkonventionens liste I. Kasakhsk og russisk Saiga: Washingtonkonventionens liste II.