Videnskabeligt navn: Giraffe camelopardalis
Underarter: Girafferne deles normalt op i to grupper: de nordlige og de sydlige. De Nordlige: Nubian Giraffe (G.c.camelopardalis) Reticulated Giraffe (G.c.reticulata) Baringo Giraffe (G.c.rothschildi) De Sydlige: Kenya Giraffe (G.c.tippelskirchi) Southern Giraffe (G.c. Giraffa)
Udbredelse: De forskellige girafarter har et fælles udbredelsesområde, der strækker sig fra Senegal i vest til Ethiopien og Somalia i øst samt i bredt bælte langs Afrikas østkyst til det nordlige Sydafrika, Zimbabwe, Botswana, Namibia og Angola.
Levested: Åben bush og græssletter med spredte træbevoksninger.
Beskrivelse: Stort dyr med meget lange ben og hals. Giraffen kan opnå en vægt, der ligger tæt på 2 tons og en skulderhøjde på ca. 3,5 m. Skindets grundfarve varierer fra beige til lysebrun med store pletter der varierer i farve fra mørkebrun til rødbrun. Pletternes facon er også forskellig fra underart til underart. Giraffen har ingen horn men tilgengæld en række behårede gevækster. Yderligere har den også en række "knolde" i hovedet (antallet og placeringen varierer fra underart til underart).
Jagtmetode: Pürsch.
Bedste Trofæ: Giraffen regnes ikke med som en trofæbærende vildtart. I øvrigt repræsenterer den kun ringe jagtlig værdi. Der skydes en del giraffer for kødets skyld. Det bør nævnes at giraffen er meget skudstærk.
Jagtbar i: Sydafrika, Zimbabwe, Namibia.