Videnskabeligt navn: Acinonyx jubatus
Underarter: 2 underarter, herunder 1 i regionen: Acinonyx j. venaticus: Turkmenistan, Usbekistan, Tadszhikistan, Transkaukasien til den afghanske grænse, Irak til Syrien, Jordan, Israel, Libanon.
Levested: Åben halvtør savanne, herunder randzoner til fugtig savanne. Forekommer næsten aldrig i skovbevoksede områder.
Beskrivelse: Denne "greyhoundlignende" kat, er karakteristisk ved sin smidige, slanke kropsbygning og lange ben. Kan minde om en spinkel og langbenet leopard. Kropsvægten ligger mellem 40 til 70 Kg, Skulderhøjde ca. 70 cm. Pelsen er gulbrun til lysegul, besat med små runde til ovale pletter. Undersiden er hvidlig med færre pletter. Ørene er korte og stumpede. Geparden har karakteristiske sorte "tårestriber" fra øjne til mund. Halen er meget lang og fungerer som balance og styreredskab ved skarpe retningsskift under jagten, og er delvist plettet. Geparden hører til de hurtigste sprintere, og kan opnå hastighed på op til 100 km/t, dog kun på kortere distancer. Hermed er den det hurtigste rovdyr på landjorden. Geparden æder sjældent hele sit bytte, og gemmer i modsætning til leoparden ikke resten af byttet væk. Den æder stort set kun "varmt" kød. I Mellemøsten har geparden været anvendt til jagt på gazeller.
Jagtmetode: Pürschjagt. Da geparden ikke æder "kold mad", og så godt som aldrig vender tilbage til sit bytte, bruges jagt ved bait/lokkemad ikke.
Jagtbar i: Geparden er stærkt truet i regionen.