Argali/Marco Polo

Videnskabeligt navn: Ovis ammon

Underarter: Taxonomer er uenige om hvor mange underarter der tilhører Argali-slægten. Nogle mener 12, andre mener 6 underarter. Der regnes her med 8 underarter : 1. Altai-Argali (Ovis a. ammon [syn. mongilica]): Altai (Kasakhstan), Nord- og Vestmongoliet, sydvest for Tuwa, Tanu-ola bjergene og Store Sajan. 2. Marco-Polo-Argali (Ovis a. polii): Midterste og østlige Pamir, Kokschaal-Tau- Bjergene (kirgisisk-kinesiske grænse) og østlige Tianshan. 3. Tianshan-Argali (Ovis a. karelini): Tianshan, i den sydøstlige del af Karatau- bjergene, vestlige del af Talas-Alatau og Karshantau-bjergene, syd og sydøst for Issyk-Kul-søen (Kasakhstan, Kirgisien, Kina) 4. Karatau-Argali (Ovis a. nigrimontana): Karatau-bjergene mellem floderne Syr- Darja og Tschu (Sydkasakhstan). 5. Karaganda-Argali (Ovis a. collium): Kasakhiske bakkeland i bjergegnene Saur, Dshair, Tarbagatai, Semintau, Tshingitau, Jermentau, i øst til Irtysh, mod vest til Ulutau-bjergene. 6. Dshungarisk Argali (Ovis a. littledalei): Forekommer mellem Karaganda- og Tianshan-Argali: Dshungarisker Alatau, i nord mod Balkhasj-søen og Karakum- ørkenen, mod vest til Taukum-ørkenen, Kaptjagajsk-søen og Ili-floden. 7. Gobi-Argali (Ovis a. darwini): Gobi (Sydmongoliet), indre Mongoliet (Nordkina), 8. Tibet-Argali (Ovis a. hodgsoni [syn. blythi, brookei, dalai-lamae, adametzi]): fra Ladakh i Himalaya videre over til Bhutan, mod nord til Xizang-plateauet (Tibet) og Lop-Noor-søen, i øst til Nan-Shan-bjergene.

Udbredelse: Se ovenfor

Levested: For alle underarternes levesteder er der tale om biotoper af ekstrem arktisk og alpin karakter. Argali'erne færdes på græsklædte og stejle bjergsider og klippeformationer, samt i græsklædte stærkt kuperede landskaber, endog bjergskove i højder fra 100 til over 4.000 meter over havets overflade.

Beskrivelse: Altai-Argali er det største vildfår i verden med en kropsvægt på over 200 kg. De snoede horn kan opnå en længde på over 1,8 meter med en omkreds ved basis på over 50 cm. (vægt med kranium - ca. 16 Kg !! ). Skulderhøjde, indtil1,25 meter. Hornene hos Marco-Polo argali'en overgår Altai-argaliens med længder op til 190 cm. Pelsen er sandgrå til gråbrun med et hvidligt skær, navligt på forkroppen. Variationer i farven forekommer de forskellige underarter imellem.

Jagtmetode: Pürsch (større afstande tilbagelægges normalt til hest).

Jagtbar i: Mongoliet, Kasakhstan, Kirgisien, Tjadikistan, Kina. Ovis ammon: EU-fredningsbestemmelser L 61 af 3.3.´97 (CITES): beskyttelsesstatus