« Tilbage

Zlotoryja

Statsreviret Zlotoryja er på i alt 11.795 ha, hvoraf de 7.450 ha er skov, mens de resterende 4.345 ha er landbrugsarealer og enge. Skoven består først og fremmest af nåleskov (72%) og birk (10%). Området er hovedsageligt fladt. Zlotoryja råder over 105 hochstande og hochsitze samt 10 foderpladser. Der er mulighed for spændende pürschjagt fra hestevogn under forudsætning af, at det bestilles i forvejen. Der kan jage 3-4 jægere ad gangen på Zlotoryja på individuel jagt, mens drivjagterne gennemføres for grupper på 8-12 jægere.

På reviret findes der både råvildt, vildsvin samt kronvildt.  Zlotoryja har en fremragende bestand af råvildt, og der nedlægges hvert år omkring 85 bukke med gode muligheder for stærke bukke mellem 300 og 400 gram netto. Der nedlægges også bukke over 400 gram. Kronvildtbestanden er også god, med en årlig kronhjortekvote er på ca. 20 hjorte. Der er en tæt vildsvinestamme på Zlotoryja, og disse jages både på individuelle jagter sæsonen igennem samt på drivjagter i efteråret og vinteren.

Zlotoryja ligger 125 km fra grænseovergangen Forst/Olszyna, 30 km fra byen Legnica, som er den nærmeste større by og 100 km fra Wroclaw, som er den nærmeste internationale lufthavn. Forventet køretid fra den dansk-tyske grænse er ca. 7 timer. Forventet køretid fra Rostock er ca. 5 timer.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser