« Tilbage

Lutowko

Statsreviret Lutowko omfatter et areal på i alt 18.000 ha, hvoraf de 9.000 ha er skov, mens de resterende 9.000 ha hovedsagelig er landbrugsarealer, men også engområder, søer og vådområder. Skoven består først og fremmest af nåleskov (ca. 60%), men også af eg, birk og andre løvtræer. Området er hovedsageligt fladt. Lutowko råder over mere end 35 hochstande og hochsitze samt 22 foderpladser. Der er mulighed for spændende pürschjagt fra hestevogn under forudsætning af, at det bestilles i forvejen. På individuel jagt kan jage op til 5 jægere ad gangen, mens 3-4 jægere er mest optimalt. Drivjagterne arrangeres for grupper på minimum 12 jægere.

Lutowko har gode bestande af både råvildt, kronvildt, dåvildt og vildsvin. Der nedlægges hvert år ca. 38 bukke. Trofæmæssigt ligger de fleste på under 300 gram netto, men der nedlægges også en del bukke på over 300 gram, enkelte sågar over 400 gram. Den årlige kronhjortekvote er på ca. 40 hjorte – langt de fleste med en trofævægt på 5-6 kg, men også en del hjorte over 7 kg – enkelte endda over 8 kg - nedlægges på Lutowko. Dåvildtbestanden er i kraftig fremgang, og der nedlægges årligt omkring 25 dåhjorte med pæne trofæer op til 3 kg, enkelte lidt over. Der er en tæt vildsvinestamme på Lutowko, og disse jages både på individuelle jagter sæsonen igennem samt på de 4 årlige drivjagter, som normalt giver rigtig gode resultater.

Lutowko ligger 220 km fra grænseovergangen v. Kolbaskowo syd for Szczecin, 70 km fra Bydgoszcz og 50 km fra Pila, som er de nærmeste større byer, 145 fra lufthavnen i Poznan, som er den nærmeste internationale lufthavn, og 180 km fra Gdansk. Forventet køretid fra den dansk-tyske grænse er ca. 7,5 timer. Forventet køretid fra Rostock er ca. 5 timer.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser