Vor partner i Tyrkiet råder over top vildsvine revirer i flere forskellige regioner af Tyrkiet. Alle steder findes der en stærk bestand af vildsvin med mange kapitale keilere imellem. Tyrkerne selv driver ikke jagt på vildsvin i nævneværdig grad så jagttrykket er lavt.
De tyrkiske vildsvin kan nå en kropsvægt på over 300 kg og trofæer på mellem 20 og 35 cm. I de sidste tre år har den gennemsnitlige længde på tænderne været på 21 – 23 cm, med enkelte i topklasse på 25 – 31 cm.
Vor partner råder over en række store jagtområder i hele landet. De primære jagtområder for vildsvin ligger i Anatolien omkring byen Konya samt i Sortehavsregionen, 2 – 3½ timers kørsel fra Ankara. Alt i alt råder han over ca. 1 mill hektar jagtområder. De fleste jagtområder er forholdsvis kuperede, med skovklædte bjerge primært med fyr, gran og eg, samt buskads med blandt andet enebær. Også i Tyrkiet kan de jagtlige betingelser ændre sig med hensyn til vejr eller fourageringsmuligder, så derfor bliver vore jægere sendt til de områder, hvor man forventer de bedste jagtresultater, og af og til vil der også kunne blive tale om at ændre fra et revir til et andet – også kort tid inden afrejse, men dette gøres kun for at sikre den bedst mulige jagt.
Jagten foregår normalt udelukkende om aftenen og natten, da keilerne om dagen er inaktive, og derfor stort set ikke ses. Selve jagten er en kombination af pürsch- og anstandjagt ved foderpladser og vandhuller. Jægerne bliver hver dag hentet af jagtførerne i indkvarteringen og kørt ud i reviret, og da revirerne er så vidtstrakte og store, køres man fra sted til sted, hvorefter der pürsches ind til foderpladserne.
Vi anbefaler varmt, at man sørger for god og lysstærk optik og evt. natkikkert. Vores partner sørger for våben deklarering i lufthavnen, transfer, kørsel under jagten, indkvartering på lokalt hotel eller pension