Frontier Safaris jagtområde er på 27.000 ha i et område, der både byder på åbne sletter, bjerge og tæt bush. I jagtområdet kan der jages en masse arter, dog ingen af de fem store, men der er en meget stor variation af antiloper lige fra den lille Grey duiker til den store Cape Eland.
Prisen er ren discount, men hverken jagten, indkvarteringen, forplejningen eller trofækvaliteten fejler noget. Tværtimod! Jagten afvikles på et velplejet revir, rigeligt stort til at vildtet kan leve et naturligt liv i bushen. Her jager man på gammeldags vis til fods, efter at vildtet er spottet fra bilen. På stedet findes en stærk bestand af alle de i området hjemmehørende arter af antiloper, såsom kudu, blue og black wildebeest, eland, waterbuck, oryx og zebra. Ialt er ca. 30 vildtarter jagtbare på området!