Indkvarteringen finder sted på et lille landsted, som er beliggende midt i jagtområdet. Indkvarteringen er af en ældre standard, men er utroligt hyggeligt indrettet, og vores besøgende jægere er altid meget tilfredse med servicen og forplejningen på stedet.
Forplejningen er fremragende og meget rost af vore jægere, og atmosfæren omkring hele jagtopholdet er præget af hygge.
Gæsteafdelingen på 1. sal rummer 1 tre-sengsværelser og i underetagen 1 enkelt- og 1 tresengsværelse, som alle er med eget toilet og badeværelse. Hele området (inklusive parkering) er indhegnet.