Indkvarteringen vil finde sted på et hyggeligt hotel i udkanten af Aberdeen, ikke langt fra lufthavnen og jagtområdet. Jægerne indkvarteres i 2-sengs værelser og opholdet er inkl. morgenmad.
Hotellet råder over 21 værelser fordelt på enkelt- og dobbeltværelser af rigtig god standard og med alle nødvendige faciliteter såsom TV, WiFi mm.
Hotellet har en god restaurant som byder på en varieret menu, tilberedt med råvarer fra lokale leverandører og et vinkort til at supplere maden. Baren tilbyder flere forskellige øl og ciders, samt et varieret udvalg af whisky og gin, som alle serveres i afslappede og hyggelige omgivelser.
Alternativt kan man også vælge, at tage ind til Aberdeen centrum og besøge andre lækre restauranter.