Under jagten bor man afhængig af jagtområde enten i lejre opbygget af mobile husvogne, i hytter af træ eller i de traditionelle jurter (kirgisiske runde telte, som man finder mange steder i Asien, f.eks. også i Mongoliet). Teltene er opvarmede med brændeovne og ganske komfortable. Under selve jagten må man være indstillet på, at man af og til bor i meget primitive telte, eller sågar klippehuler. Det er derfor vigtigt, at man medbringer en rigtig god sovepose, samt et liggeunderlag.
Før og efter jagten, (afhængig af flyforbindelse) bor man på et godt hotel i Bishkek.
Under jagten er der ophold i jagtområdet med helpension, og jagtlederne gør deres bedste for at servere gode og nærende måltider. Dog bør man være opmærksom på, at det ofte kan være svært at skaffe de ønskede forsyninger, så vi anbefaler, at man også medbringer lidt forsyninger hjemmefra i form af f.eks. pulversuppe, tørkost, rugbrød, chokolade, energibar etc.