Campen, som er beliggende ca. 15 min. kørsel fra selve jagtkoncessionen er rummelig og efter vestafrikanske forhold meget komfortabel og består af stråtækte bungalows med faciliteter såsom air-condition og privat badeværelse. Sovehytterne er enkelt indrettet, men der er hvad man har brug for. I campen er der et dejligt fællesområde med spise- og opholdsfaciliteter, bar, bålplads og sågar en swimmingpool.