Lodgen er beliggende ved foden af Koedoesrand-bjergene i Sydafrika. Dette område ligger i hjertet af Limpopo-provinsen, som er en af Afrikas mest enestående jagtregioner. Lodgen er som tidligere nævnt privatejet, hvilket gør at dit ophold på lodgen bliver endnu mere eksklusivt.
Lodgen består af 3 stråtækte hytter - alle med eget badeværelse. Dette giver mulighed for overnatning for fem par eller familie- og jagtgrupper, på hvilket som helst tidspunkt på året. Derudover er ledsagere også mere end velkomne til at tage med ud på jagterne.
Hovedlodgen har en åben veranda og spiseplads med udsigt udover de omkringliggende dale. Her bliver du forkælet med lækre måltider og masser af plads til at slappe af. Det er også her du finder kaffe, te, snacks og minibaren med vand, sodavand, vin og øl.
Swimmingpoolen inviterer gæster til at nyde solen og en svømmetur efter en hel dag med oplevelser eller jagt.