« Tilbage

Camp Lake Natron

Alle camps er opbygget i typisk østafrikansk stil. De er alle smukt beliggende og er særdeles komfortable og har rummelige insektsikrede telte (dobbelte), med udmærkede senge, sengelinned, natborde, tøjstativer, hylder og stole. Der er også privat douche og toilet med rindende varmt og koldt vand til hvert telt og i alle camps er der endvidere et hyggeligt opholds/spise “telt”. En veludstyret bar med køleskab til iskolde drikkevarer hører naturligvis også med.

Maden er af høj klasse. Hver dag serveres et godt og solidt morgenmåltid med bl.a. frisk frugt, bacon og æg, nybagt brød og kaffe eller te. Frokosten i campen består af 2-3 retter, men på dage, hvor der jages i de fjernereliggende områder, medbringer man en dejlig picnic frokost. Middagen er også altid en 2-3 retters menu, og udbuddet af gode vine, spirituosa og øvrige drikkevarer lever helt op til madens høje kvalitet.

Der er terrængående 4-hjulstrukne biler til disposition for vore jægere. Selv om bilerne er i den bedst, mulige stand, og selv om der er ansat dygtige mekanikere i campen, er det et hårdt terræn for bilerne at køre i, så man må være indstillet på, at materiellet kan bryde sammen engang imellem, og at der på den måde af og til kan gå noget jagttid tabt.

Der er radioudstyr i lejren, så man kan komme i kontakt med hovedkontoret i Dar-Es-Salaam. Endvidere kan der stilles satellit telefon til rådighed til 50$ pr. uge.

Ved ankomsten til Dar-Es-Salaam eller Arusha/Kilimanjaro bliver man mødt af en medarbejder fra

safarifirmaet, som vil være behjælpelig med ankomst-

formaliteterne. Han vil også sørge for transport videre til

reviret.

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser