Indkvarteringen er i en jagtlejr, hvor der kan indkvarteres 4-5 jagende gæster på samme tid. Der er her tale om forholdsvis enkel indkvartering i primitive campingvogne og telte med en god seng at sove i. Jagten er baseret på 7 dages ophold med helpension, og de kasakhstanske værters venlighed og imødekommenhed gør at man får et hyggeligt og godt ophold.