Ved ankomst til Edmonton i Alberta, bliver vore jægere mødt af outfitteren i lufthavnen, hvorefter man transporteres til et hotel i byen Barrhead, hvor man skal have 1 overnatning. På dag 2 hentes jægerne igen af outfitteren, hvorefter man transporteres til jagtområdet, ca. 1-2 timers kørsel i nordgående retning.
Campen er beliggende midt i jagtområdet, hvilket betyder at der er hurtig adgang til Albertas smukke og fantastiske vildmark. Man skal huske på at jagtcampen ”bare” er en camp. Den er primitiv men komfortabel. Der findes bade- og toiletfaciliteter i campen og alle måltider er hjemmelavet og tilberedes i campen over bål eller lignende.
Selve campen er som de klassiske canadiske jagtlejre, bestående af en jagthytte til opbevaring af madvarer mm., samt store opvarmede telte med kakkelovne og feltsenge at sove på. I hvert telt vil der blive indkvarteret 2 jægere, medmindre andet er aftalt på forhånd. Teltene indeholder feltsenge med madrasser, puder og sengelinned samt håndklæder. Det er derfor vigtigt at man medbringer en god sovepose på turen.
Når bjørnene er skudt, hjælper guiderne med at flå og grov præparerer skindene, som efterfølgende vil blive afleveret ved en lokal konservator inden hjemrejse. Her kan man vælge at få bjørnen monteret, eller få skindet klargjort til hjemsendelse og sende det hjem til ens lokale konservator. Diana Jagtrejser samarbejder også med flere professionelle konservatorer som vi varmt kan anbefale, så dit trofæ forbliver et smukt minde for livet.