Flyrejsen går via Anchorage til Fairbanks og videre til Coldfoot, og fortsætter med charterfly ud til jagtområdet, Arctic National Wildlife Range. Jægere og guider vil blive her og overnatte i små teltlejre under hele jagtopholdet, så man bør medbringe velegnet udstyr; sovepose, liggeunderlag, stor rygsæk, etc. (Udstyrliste vedlægges før afrejse).
Guiderne tilbereder maden, men jægere skal være parat til at hjælpe med forskellige gøremål i lejren. Jægere kan tilføje en ekstra dag i Anchorage, i starten eller slutningen af rejsen, så man kan opleve byen. Der er meget at se og jægere der er interesseret i at besøge de store jagt og fiskeri butikker, Cabelas eller Bass Pro Shop, kan gøre dette.