I Australien jager man efter vandbøffel, banteng og store vildsvin i den barske outback

Højdepunkter

  • Særlige vildtarter
  • Ekstraordinær natur
  • Kæmpe, aggressive keilere
  • Store bestande af vandbøfler
  • Ayers Rock
  • Great Barrier Reef

Jagt i Australien

Australien er i stor udstrækning kendt for at være hjemlandet for Crocodile Dundee, Great Barrier Reef, Operahuset i Sydney, Ayers Rock og sit unikke dyreliv med koalabjørne, kænguruer, krokodiller osv. Af samme årsag står Australien også højt på manges liste over drømmedestinationer. For jægeren er det en enestående mulighed for at kombinere jagten på den asiatiske vandbøffel med en drømmeferie med familien.

I Australiens Northern Territory kan man virkeliggøre drømmen om den helt store og kontrastfulde naturoplevelse. I delstaten er der både tropiske urskove, bjerge og klipper, åbne savanner, mangrovefyldte laguner og idylliske søer. Der bor meget få mennesker, og bl.a. derfor er der optimale leveforhold for et righoldigt dyreliv. Her kan man også finde de imponerende flere tusind år gamle klippemalerier som Australiens urbefolkning, the Aboriginals, har udført.

Kun her kan der drives jagt på fri vildtbane på den asiatiske vandbøffel med de store massive horn. Et meget eftertragtet trofæ blandt storvildtjægere. Bøffeltyren vejer 700-1000 kg, og bliver af bøffeleksperterne betegnet som mindst lige så spændende at jage, som den afrikanske bøffel. Ud over vandbøflen er der en stor bestand af meget stærke vildgeder, og i de fjerntliggende, mennesketomme områder er der med tiden kommet enorme mængder af vildsvin. Endelig tilbydes også jagt på banteng og sambarhjort.

 

Søgeresultater

Jagtberetninger

 

Christian og Vivi i Australien

Vi er lige hjemvendte efter en lang sej tur på Vandbøffel jagt i Australien. En tur vi haft på ønskesedlen længe og nu bød lejligheden sig. Graham Wiliams fra Australien Buffalo Hunters leverede varen.  Graham er en yderst sympatisk og nærmest pedantisk mand med alting godt forberedt. Efter 2 hårde dage i den Australske bush havde vi begge nedlagt den efterstræbte vandbøffel. Efter nogle lange püsh i det vanskelige og tørre terræn blev begge bøfler nedlagt med de lånte rifler af god kvalitet. Begge bøfler er også af god kvalitet idet begge efter en opmåling i felten ligge lige over de 102 point som er over kravet til guld.

Er man til ture i vildmark og bush er dette lige sagen. Rustik indkvartering, men med alle moderne faciliteter. Efter jagten på de ønskede trofæer blev der tid til at forsøge os på vildsvin, der dog ikke rigtige var samarbejdsvillige. Vi brugte derfor en del tid i Bushen til at opleve mange af de andre oplevelser der kunne tilbydes. Graham Williams og den lokale guide Richard, havde begge en stor viden dels om naturen og dels om Aboriginals kultur.  Som en yderligere gestus tog Richard os med ind til sin landsby dybt inde i Arnheimlnad, der ellers ikke er tilgængelig for hvide.  Hele turen har været en stor oplevelse især på grund af den store gæstfrihed og måske især fordi Graham Williams og hans kone Kerry leverede langt flere og anderledes oplevelser end dem vi egentlig kom for og betalt for.

Hilsen Christian og Vivi.

Vildtarter

HAR DU SPØRGSMÅL?

Joakim Pedersen

Telefon: (+45) 63 21 10 26

Sten Sjögren

Telefon: 070-830 53 43

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser