Vinterjagt på Ladek Zdroj i Sudeterbjergene
Tag på kronhjortejagt i smuk, kuperet natur i det sydvestlige hjørne af Polen med hele 40% rabat på kronhjorte!
Periode: 15. januar - 28. februar 2025.
Det smukke revir Ladek Zdroj i Sudeterbjergene byder på en enestående jagtoplevelse med en tæt bestand af kronvildt. Sudeterbjergene er bløde, skovklædte bjerge, hvor høje graner og tæt bundvegetation skaber en malerisk baggrund. Beliggende i det sydvestlige hjørne af Polen på grænsen til Tjekkiet, tilbyder området et afvekslende og udfordrende jagtterræn, der strækker sig op til 1.000 meters højde. I vintermånederne er der ofte sne, hvilket giver en autentisk og smuk ramme om jagten.
Reviret har en årlig afskudsplan på i alt 200 stykker kronvildt, herunder 75 hjorte. Trofævægten på kronhjortene ligger typisk mellem 3 - 5 kg gevirvægt. Det er en fordel at være i god fysisk form, da terrænet byder på stejle stigninger og længere pürsch i bjergene. Dette gør jagten både udfordrende og givende – især når man oplever den fantastiske udsigt fra de højere liggende områder.
I 2024 blev brunsten i september og oktober påvirket af ekstreme oversvømmelser i området, hvilket betød, at der ikke blev nedlagt hjorte i denne periode. Dette åbner op for en unik mulighed for jagt i januar og februar 2025, hvor bestanden er intakt og jagten er særdeles lovende.
Jagten vil hovedsageligt være på kronhjortene og evt. kronkalve - bemærk der er hele 40% rabat på hjortene!
Indkvarteringen ligger i reviret i landsbyen Sienna på familiedrevet guesthouse.
For jægere, der ønsker en naturoplevelse ud over det sædvanlige, kombineret med spændende jagt og smukke omgivelser, er Ladek Zdroj det oplagte valg.