VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 10 DAGE
PRIS $49,995

Jagt på Dall Sheep på Brooks Range

En fantastisk jagt i vildtmarken på nogle af Alaskas mest eftertragtede vildtarter. Udover Dall Sheep, vil det også være muligt at jage grizzly bjørn, caribou og ulv.

Højdepunkter

  • Jagt på en af Alaskas mest ikoniske big-game arter!
  • Udfordrende bjerg- og vildmarksjagt
  • Overnatning i teltlejre under jagten
  • Mulighed for kombination af Dall Sheep, grizzlybjørn, caribou og ulv

10 dage fra $49,995

Dall Sheep er måske et af de mest ikoniske big-game arter i Alaska og der venter en fantastisk oplvelse for alle jægere, der tør at tage kampen op med dette unikke bjergfår.

Det helt hvide bjergfår lever i den absolutte vildmark i bjergene i Brooks Range, og i andre bjergområder som Alaska Range m.fl. Brooks Range er den nordligste bjergkæde i Alaska, hvor der jages Dall Sheep, Grizzlybjørn og Caribou. Der vil også være mulighed for ulv, såfremt man er heldig nok til at se dem.

 JAGTEN I BROOKS RANGE:

Jagten på Dall Sheep er absolut en af de mest fysisk krævende jagter i Alaska!

Området vores outfitter råder over, er hjemsted for nogle af Alaska´s højeste populationer af Dall Sheep. Trofækvaliteten har høj klasse og normalt kan det forventes, at nedlægge væddere i størrelsen 35-38 tommer, dog med potentiale for et par væddere omkring 40 tommer.

Ved at vandre langs floddale og bjergskråninger, gør det muligt for jægerne at dække store afstande med relativ lethed. Derved er det også nemmere at sortere sig igennem de forskellige fåreflokke på afstand, indtil man finder den helt rigtige gamle vædder med den rette aldersklasse. Jagten foregår til fods og teltcampen flyttes efterhånden som man arbejder sig igennem de forskellige dalgange i jagten på en skudbar vædder.

Så snart en skudbar vædder er lokaliseret, venter man på afstand indtil man kan påbegynde den indledende pürsch. Dette kan dreje sig om et par minutter eller flere dage, alt efter vind og vejrforhold. Tålmodighed er nøglen til succes på jagter som denne. Grizzlybjørn og caribou kan nedlægges til hver en tid i løbet af jagten mod en trofæafgift, såfremt chancen måtte tilbyde sig.

Området er i Arctic National Wildlife Refuge - et unik område som vores outfitter har eneret over. Jagten er en rigtig vildmarksoplevelse og det vil sige, at jægerne skal være i god fysisk form, så man kan bære sit udstyr under jagten. Man jager fra teltlejre og går ud i bjergene under jagtdagene. Derfor er det vigtigt at man kommer velforberedt.

 

REJSEN TIL ALASKA:

Flyrejsen går via Anchorage til Fairbanks og videre til Coldfoot, og derfra videre med Charterfly ud til jagtområdet.

Jagtberetninger

 

John i Alaska

Jeg har været på bjergjagt i Sibirien, Spanien, Tyrkiet, Irland og Schweiz tidligere, så jeg vidste, at det er et krav at være fit, når man er skal på sådan en tur. Først trænede jeg ved at cykle på mouintain bike 1 gang om ugen ca 15 km(bor tæt på et skov med gode bakker), så 2 gange og de sidste måneder 3 gange om ugen. Den sidste måned gik jeg næsten hver dag en tur på 1 time i Rebild Bakker, op og ned af bakkerne og den sidste tid, med ca 20 kg i rygsækken. Resultatet på en bjergjagt kommer ikke af sig selv !

Det er en fantastisk jagt tur at tage til Alaska, det er ikke kun jagten, men i lige så stor grad turen derud, (der er langt), de mennesker man møder, og ikke mindst den storslåede natur man oplever. Et par timer efter jeg landede med Super Cupen (et lille fly der kan have piloten og  én passager ombord) så vi 2 ulve ikke langt fra telt lejren. Jeg havde udover Dall Sheep licens til både ulv og Caribou, men første prioritet var Dall Sheep, og så må man i øvrigt ikke jage den første dag men lander med flyet,  i Alaska.

Næste dags morgen begyndte vi opstigningen og blot efter 1 times vandring så jeg først 2, så 3, så 4 og til slut 5 Dall Sheep væddere. De var dog langt væk, og guiden Max fandt spotting scopet frem, for at vurdere, om der var en skud bar vædder imellem. Han mente der måske var én. Vi besluttede at gå op efter vædderne, og efter 7 timers hiking var vi på skudhold af vædderne. For at kunne jage Dall Sheep, skal man jage dem ovenfra og ned, så det var nødvendigt at være højere oppe end dyrene. De kan nemlig se lige så godt som når vi bruger en kikkert. Da deres fjender er ulve og bjørne, der altid kommer nedefra, er de ikke vant til at have fjender oppefra, og derfor har jægeren en chance når man jager på denne måde. Vi havde derfor været nødt til at planlægge, hvordan vi kunne komme på skudhold af dyrene, dog måtte vi vente på at de lagde sig ned for at tygge drøv.

Når først du begynder at gå i bjergene mister du hurtigt overblikket hvor dyrene findes. Vi var heldige at finde dyrene efter de 7 timers stalking, og øverst oppe på bjergkammen lå jeg nu og kunne skyde på 200 m afstand 45 grader nedad. Jeg skød på dyret hvor det lå ned, det har jeg aldrig prøvet før, men som Max sagde, så er det med at skyde, så snart chancen er der, for hvis vinden går mod dyret, er det forsvundet på et splitsekund, og man får max 1-2 chancer på en jagt tur til Alaska! Dall Sheepen trillede nu pludseligt 200-300 m ned af bjerget, wow, tænkte jeg, nu er mit trofæ totalt ødelagt.

Som det ses på eet af billederne er det meget stejlt der hvor vi skød fra, og vi måtte derfor gå en lille omvej på 4 timer for at komme ned til det nedlagte Dall Sheep. Fremme ved dyret kunne jeg se, at det eneste der var sket, var at eet af hornene var revnet lidt. Men ellers alt vel. Utroligt at det ikke var totalt ødelagt. Nu gik turen ned til teltlejren igen, for vi kunne ikke nå at skinne dyret samme dag, dagen var simpelthen for langt fremme. Nedturen tog 3 timer ! Fremme i teltlejren havde vi således nu vandret og stalket i 15 timer.

Vi havde købt en flaske whiskey til at fejre det nedlagte Dall Sheep med, men ingen havde kræfter til at tage en lille én, det gjorde vi så dagen efter, hvor det kun tog 12 timer at gå op for at skinne Dall Sheepen og tage kødet af kroppen og gå ned igen. De næste dage jagtede vi ulv, men så desværre aldrig ulv igen. Da caribou også var på licensen, prøvede vi også at finde en sådan, men dem vi så, fandt jeg for små i forhold til den caribou jeg nedlagde for et par år siden på Island.

Det betyd intet, jeg havde fået en meget flot Dall Sheep, som havde været min drøm i mange år.

Vildtarter

Prisen inkluderer

  • 10 dages jagtophold i vildmarken
  • Jagtguide 1:1
  • Jagtlicens
  • Tag til 1 Dall Sheep
  • Feltpræparering af trofæer
  • HPF afgift (Hunters Preservation Fund)
  • Teltlejr og forplejning under hele opholdet
  • Charter flyvninger (Pris USD 4.000)

Prisen inkluderer ikke

  • Flyrejse til Alaska t/r (Anchorage - Fairbanks - Coldfoot)
  • Hotelovernatninger før og efter jagten
  • Licenser til ekstra vildtarter (Såfremt det ønskes)
  • Drikkepenge til jagtguide (Forventet ca. USD 4.000)
  • Hjemtransport af trofæ
  • Konservatorarbejde
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,-
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Alt som ikke er nævnt under prisen inkluderer

Ekstra licenser:                  
Tag/Grizzly Bear: 1.300 USD 
Tag/Caribou: 850 USD                                                                                                                        

Ekstra trofæafgifter såfremt trofæ nedlægges:
Grizzly Bear USD 11.800
Caribou USD 6.000
Ulv (Ingen trofæafgift)

HAR DU SPØRGSMÅL?

Joakim Pedersen

Telefon: (+45) 63 21 10 26

Sten Sjögren

Telefon: 070-830 53 43

Erik Pedersen Brinkmann

Telefon: (+45) 63 21 43 17

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser