Vi har fået aftale på plads med et af Portugals ældste og mest eksklusive revirer for jagt på de eftertragtede, rødbenede stenhøns.
3 dage fra 26.695,- Kr.
Vi har startet samarbejde med et af Portugals ældste og mest eksklusive revirer for jagt på stenhøns. Familiens 3. generation sørger for opretholdelse af de gamle traditioner og den meget høje kvalitet på jagt og ophold.
Reviret er beliggende ca. 1,5 timers kørsel fra Lissabon lufthavn, i Alentejo-regionen. Der er privat lufthavn (også til jets) ca. 45 min. kørsel fra reviret. Der tilbydes transfers med helikopter.
Stenhønsejagter i Portugal er kendt for at være nogle af de bedste i Europa. Jagten på dette revir er gennemsyret af historie, der går tilbage til det attende århundrede. Kvaliteten er en af de højeste i Portugal, og for nylig vandt reviret prisen ”Best Outfitter” inden for agerhønse-skydning, og for de fremragende forhold, de præsenterer, samt kvaliteten af de rødbenede agerhøns.
Hvis du brænder for fuglejagt, kombineret med førsteklasses gæstfrihed, service og indkvartering, så er dette revir den perfekte destination.
Jagtsæson er fra 1. oktober til 31. januar.
JAGTEN:
Reviret går ikke efter at opnå de største parader, men derimod at optimere kvaliteten af jagten, så jægeren får en udfordrende jagt i forskellige terræner, og med varierende skudchancer og sværhedsgrader. De lover dog mindst 50 stenhøns pr. jæger pr. dag på drivjagterne, og hvis jægerne beder om de klassiske store parader på over 1000 fugle pr. dag, så kan det naturligvis også arrangeres.
Reviret kan arrangere walk-up jagter for grupper på minimum 4 jægere, hvor der kan forventes mindst 15 høns pr. jæger pr. dag. For grupper på min. 8 jægere kan vi arrangere enten 2 dages drivjagt (med 50 stenhøns pr. jæger pr. dag inkluderet) eller kombi-jagt med 1 dag walk-up (med 15 høns pr. jæger pr. dag inkluderet) og 1 dag drivjagt, med 50 fugle inkluderet. Alle jægere får tildelt en personlig ”secretary” og loader, så man kun skal koncentrere sig om at ramme fuglene!
Til de umættelige haglbøssejægere kan der arrangeres andejagt om aftenen ved en stor sø op til reviret (forv. 10-25 ænder pr. jæger pr. aften).
Eller man kan tage en ekstra dag, på et naborevir, hvor der kan arrangeres Monteria (med op til 80 hunde) på vildsvin i et hegn på ca. 500 ha, hvor 3 grise er inkluderet i prisen. Rifler kan lånes på reviret (op til 10 jægere).
INDKVARTERING:
En luksuriøs hacienda/jagtlodge i smuk natur, hvor du kan nyde udsigten også fra en infinity-pool. Personalet vil sørge for, at dit ophold er af største komfort og tilfredshed, og du vil, fra du ankommer, til du modvilligt tager afsted, blive behandlet royalt.
Lodgen tilbyder komplet ro og afslapning i intime og afslappende omgivelser, med trofæer og jagttemaer, der fanger stedets sande historie, og viser storhed og præstation. Der er 14 værelser, 4 twin-rooms, 9 dobbeltværelser og 1 værelse med en køjeseng, og alle har aircondition og roomservice. Hvert værelse har sin egen karakteristiske og charmerende indretning.
Se mange flere fotos nedenfor.
En luksuriøs hacienda/jagtlodge i smuk natur, med opvarmet infinity-pool. Personalet vil sørge for, at dit ophold er af største komfort og tilfredshed. Lodgen tilbyder komplet ro og afslapning i intime og afslappende omgivelser, med trofæer og jagttemaer, der fanger stedets sande historie, og viser storhed og præstation. Der er 14 værelser, 4 twin-rooms, 9...
Læs mereReviret er beliggende ca. 1,5 timers kørsel fra Lissabon lufthavn, i Alentejo-regionen. Der er en mindre, privat lufthavn (også til jets) ca. 45 min. kørsel fra reviret. Der tilbydes transfers med helikopter, bus og bil. Fra Lissabon er der under 2 timers kørsel, eller 45 min. med helikopter.
Læs mereVi har startet samarbejde med et af Portugals ældste og mest eksklusive revirer for jagt på stenhøns. Familiens 3. generation sørger for opretholdelse af de gamle traditioner og den meget høje kvalitet på jagt og ophold. Jagten på dette revir er gennemsyret af historie, der går tilbage til det attende århundrede. Kvaliteten er en af de...
Læs mereDiana Jagtrejser har indgået et samarbejde med Europæriske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din jagtrejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Diana Jagtrejser, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 62 20 25 40 eller sende en mail til info@diana.dk