Første sikajagt – og første tur til fantastiske Irland

Tilbage i oktober måned var vi fire jægere, som alle havde den første tur til Irland til gode. Foruden at skulle hygge os i hinandens selskab, så forventede vi storslåede naturoplevelser og udfordrende jagt på den prægtige sikahjort. Og jeg kan roligt afsløre, at vi fik krydsede det hele af.

Vi valgte at rejse afsted 4 mand og jage 2:1 – på den måde kunne man få dobbelt-op på jagtoplevelserne og se glæden hos den anden jæger. Hvilket jeg vil sige er næsten ligeså stort hvis ikke større at opleve, end hvis man selv nedlagde et dyr.
Men vores stalkere valgte dog op til flere gange at sætte den ene jæger af, for så at forsætte stalkingen med den anden. Dette var selvfølgelig for at øge chancen for at begge kunne nedlægge en Sika eller Vildged på samme pürsch.

Vi ankom lørdag aften til Irland, hvor vi valgte at indtage aftensmaden i den nærliggende by til vores lejede hus, der lagde “lidt ude på landet”. Her oplevede vi den hyggelige stemning i restauranten/ pubben, som Irland i særdeleshed også kan byde på! Efterfølgende fandt vi frem til det lejede hus, hvor roen sænkede sig ligeså stille efter en hel dag på farten.

Selvom jagten først startede mandag, var det helt bevidst at vi valgte at ankomme om lørdagen. Så havde vi søndagen til at køre rundt og gå på opdagelse i området, få handlet det nødvendige ind til de kommende dage og ikke mindst få skudt riflerne ind. Det virkede super for os og der var intet der var forhastet. Vi havde tid til at tage det hele i vores tempo, fordøje alle de nye indtryk og forberede os på 5 dages jagt.

Blandet start

Allerede på første pürsch var Henrik og Kim heldige og nedlagde begge to rigtige fine hjorte. Begge jagter var spændende og fyldt med lidt “drama”.

Første sted stalkeren vælger at spotte, placerer han Henrik og Kim på samme mark, men hvor de kan pege i hver deres retning. De står kun med omkring 10 meters mellemrum, så de kunne snildt se hinanden og opleve den andens skudsituation – hvis heldet tilsmilede dem.

Stalkeren begynder at fløjte – og da Sikaerne er i brunst, så er der chance for at hjortene reagere på kaldet. Og ganske rigtigt. Med ét kommer en hjort stormende ud fra skoven og stiller sig klar. Henrik får afsikret og begynder langsomt at få styr på vejrtrækningen, inden han vil trykke af. BUUUUM lyder det.

Henrik kigger forvirret op på stalkeren og så hen på Kim – hvad skete der lige? Henrik var overbevist om, at hjorten var på “hans” side, men det samme mente Kim. Så Kim var den heldige jæger af denne Sika!

Stemningen var måske en anelse trykket imellem de to kammerater. Dog kom smilet frem igen på Henrik, da han fik en ny chance på en anden Sika i et andet område. Der viste sig at være større end Kims.

En super start for de to jægere!

Ingen hjorte i sigte

Vi andre havde ikke helt samme succes.

De første to dage havde hverken Johan eller jeg chance til hjort. Faktisk så vi slet ingen. Hverken skyggen af sikahjort eller hind. Men vi hørte dem.

Vi vidste, at jagten på skovens spøgelse ville blive en udfordring. Men efter fire pürsch må jeg indrømme, at jeg havde forventet at i det mindste se en sikahjort. Men sådan er jagt også – der er ingen garantier.

Men trods manglen på at se noget vildt, så kunne man ikke klage over naturen! Vi jagtede i en storslåede natur, der vekslede mellem tæt skov og åbne vidder i højden.

Nyt terræn

Efter to dage uden det store held valgte vores outfitter at give os en ny stalker og dermed også et nyt område. Et område som var noget længere væk – og med en helt anden natur.

Det nye terræn bød både på jagt i skovområde, men også decideret bjergjagt. Igen skuffede naturen ikke. I dette område var bestanden af sika noget større – virkede det i hvert fald til. Vi hørte mange flere hjorte omkring os og så meget mere vildt.

Den første dag i den nye område blev oppe i bjergene. Og hvilke omgivelser – hold nu op.

“Alt godt kommer til den der venter”

Vores stalker valgte at dele os op, så Johan skulle blive ved et udkigssted og forsøge at spotte sikaer. Og jeg skulle følge med stalkeren længere oppe i bjergene. Jeg håbede selvfølgelig, at Johan ville skyde først – altid kunderne først. Men når chancen byder sig, så må man også kende sin besøgstid.

Vi spotter flere forskellige hjorte oppe i bjergområdet, men grundet de åbne vidder, er det ikke nemt at komme på skudhold. Vi forsøger dog på et par stykker uden held.

Men det forunderlige ved at være oppe i bjergene er, at man når kun lige at se sig om, så står der andre sikaer. Vi er pludselig kommet på skudhold af en seksender, i forsøget på at pürsche os ind på en anden.

Jeg ligger mig langsom ned og sniger mig frem af den lille klippe, som vi er endt på. Får et godt anlæg – og så sikahjorten ligeså stille frem og kigger direkte på os. Skuddet sidder lige i bringen og hjorten går ned i skraldet. Sikke en forløsning, sikke en kulisse og hvilken pürsch.

Det er hverken en stor eller speciel opsats, men oplevelsen var i top – og den ville blive husket.

Men det gik mig lidt på, at der stadig var én jæger, der manglede at enten nedlægge en sikahjort eller vildged.

Om aftenen kørte vi ud til samme stalker. Denne gang skulle vi jage udenom skoven, men stadig med lidt bakker. Han valgte igen at dele os op. Denne gang blev jeg tilbage og Johan forsatte jagten med stalkeren. Vi jagede ikke langt fra hinanden, så hvis der blev skudt ville vi kunne høre det.

Det begyndte så småt at blive dunkel, og risikoen for at vi kom hjem uden sika til Johan blev større og større. Men pludselig hørte jeg skuddet – og et til. Jeg krydsede alt hvad jeg havde for, at det var en succes. Så ringede telefonen – og det var heldigvis en glad mand, der var i røret.

Det viste sig, at han ikke bare havde skudt en sikahjort – men nok turens største. Ja, alt godt kommer til den der venter.

Jagt på vildgeder

Turen til Irland bød på andet end sikajagt. Tre af os var så heldige at støde ind i vildgeder. Og når chancen byder sig, så slår man til.

Tre rigtig fine eksemplarer – og spændende pürsch på dem alle tre.

4 jægere – 7 sikahjorte – 3 vildgeder

Turen der bød på 5 jagtdage var meget givtige – selvom der var perioder, hvor vi intet så. Vi skød i alt 7 hjorte og 3 vildgeder, 4 jægere.

Indkvarteringen

Vi valgte at bo i et lejet hus, hvor vi selv skulle stå for alt forplejning. For vores gruppe ville det være langt hyggeligere og afslappende, end hvis vi skulle bo på et Bed and Breakfast.

Men muligheden for at bo på hotel er der, hvis det passer bedre til ens temperament 

Alle værelser havde eget badeværelse, og herudover var der et stort ekstra badeværelse. Huset havde et stort køkken, hvor der var en spisestue i forlængelse. Herudover var der en stor, hyggelig stue med pejs – her blev de fleste timer i huset tilbragt med et glas i hånden.

Sikajagt i Irland kan anbefales

Vi er alle enige om, at det nok ikke er sidste gang vi besøger Irland og vil forsøge os med at nedlægge flere sikahjorte.

Alene naturen og omgivelser kan tage pusten fra de fleste – og bestemt den største grund til at tage tilbage.

Man skal ikke jage sikahjorte i Irland, hvis man ønsker at skyde toptrofæer. Sikahjortene og hinderne er utrolig sky, og derfor også svære at jage. Og selvom populationen af sikaer er stor i Irland, så er der langt imellem 8-enderne – og sammenholdt med at de er sky, så skal man være heldig, hvis man skulle støde på et stort trofæ.

Men er man ude efter storslåede natur- og jagtoplevelser, så er Irland helt klart stedet at tage hen. Herudover er det nemt og overskueligt at rejse derover, leje våben og det tog kun 1,5 måned for os at få trofæerne hjem.