VÆLG OPHOLD
JAGTOPHOLD 4 DAGE
PRIS 10.895,- Kr.

Jagt på Kronhjort i Frankrig

Vor gode samarbejdspartner i det sydlige Frankrig kan tilbyde fantastisk jagt på kronhjort i i bjergrige terræner. Vi har i de seneste mange sæsoner haft mange jægere på vores kronhjorterevirer, og alle melder om stærke bestande af kronvildt, samt spændende og udfordrende jagt i unikke bjergterræner.

Højdepunkter

  • Kronhjortejagt i unikt bjergterræn
  • Særdeles tilfredsstillende resultater 
  • Kapitale trofæer til en meget rimelig trofæafgift
  • Perfekt mulighed for at tage familien med
  • Kvalitet fremfor kvantitet

4 dage fra 10.895,- Kr.

Frankrig har en rigtig god bestand af kronvildt og fra midten af september runger mange franske skove af hjortenes brunstbrøl, et af naturens mest fantastiske ”shows”. På denne tid af året kommer de store hjorte, som man ellers ikke har set så meget til i årets løb, ud fra skovtykningerne i de store skove. 

Vores partner i Sydfrankrig råder over forskellige revirer i Pyrenæerne, og man kan forvente en fantastisk spændende og udfordrende jagt i bjergene. Områderne er meget afvekslende og variationen af biotopen, gør disse områder til det ideelle levested for krondyr. 

Der er alt lige fra tætte skove, åbne arealer, smukke bjergenge, højsletter, lidt landbrug og større græsningsarealer. Pyrenæerne er altså stedet, hvis du vil opleve spændende brunstjagt på kronhjorte i et unikt terræn!

Attraktioner
Udover jagten er det også et interessant område af Frankrig. Her hvor landet er”smallest” er der kun ca. 200 km til både Atlanterhavet og Middelhavet. Der er mange spændende gamle byer og slotte, f.eks. Toulouse, berømte Lourdes samt Pau, og lilleput landet Andorra er også tæt på. Og ikke mindst er den skønne mad og de gode vine alene en rejse værd. Også for evt. ikke jagende del af familien vil dette være en meget attraktiv destination idet der er mange attraktioner og masser af aktivitetsmuligheder.

Pyrenæisk kronhjort
Kronhjortene i Pyrenæerne minder meget om den spanske kronhjort, blot er prisen væsentlig billigere. Man kan forvente at nedlægge hjorte på mellem 4 - 7 kg i trofævægt, 8 - 12 ender og med en alder på minimum 7 år. Guiderne er meget selektive i afskydningen af kronhjortene og der nedlægges hvert år ca. 30 hjorte. På disse jagter er det kvalitet frem for kvantitet!

Jagtperiode (20. september - 15. oktober)
Den mest optimale periode for kronhjortejagter er fra slutningen af september til midt oktober, hvor hjortene er i brunst. Her er der gode muligheder for at opleve den intense brunst, hvor hjortene brøler og kæmper om hinderne. Det er noget en hver jæger bør onde sig selv at opleve.

Lejeriffel
Det er muligt at leje riffel af vores franske partner. Han tilbyder b.la. Blaser R8 prof. succes i kaliber 30.06 med en kvalitetskikkert fra Zeiss. Ønsker man at medbringe sin egen riffel, skal man være opmærksom på at vores partner kræver at man skyder med lyddæmper.

Fly
Det enkleste er at flyve til Toulouse, og her kan man så enten leje en bil eller vi kan organisere at jagtlederen sørger for afhentning i lufthavnen i Toulouse og transfer til jagtreviret. Vi er naturligvis gerne behjælpelige med at booke flyrejsen.

 

Prisen inkluderer

  • 3 dages jagt
  • 4 dages ophold med helpension i delt dobbeltværelse
  • Fransk jagtlicens 
  • Transport under jagten

Prisen inkluderer ikke

  • Flyrejse til Toulouse/Bordeaux/Perpignan
  • Trofæafgifter
  • Evt. afhentning i lufthavnen og transfer til jagtområdet t/r
  • Leje af riffel € 60,- pr. dag
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Trofæpræparation og forsendelse € 250,- pr. kronhjort
  • Jagtrejse- og afbestillingsforsikring
  • EU-ansvarsforsikring DKK 79,-
  • Alt hvad der ikke er nævnt under prisen inkluderet

Trofæprisliste

Hjort op til og med 9 ender     EUR 2.250,-
Hjort på 10-11 ender              EUR 2.450,-
Hjort fra 12 ender                  EUR 2.750,-
Anskydning: Hvis der findes blod på skudstedet og dyret ikke kan findes, betales 50% af trofæafgiften baseret på jagtførerens vurdering.

Pris for ledsager som deltager på jagten DKK 595,- pr. dag

HAR DU SPØRGSMÅL?

Thomas M. Sørensen

Telefon: (+45) 63 21 43 00

Erik Pedersen Brinkmann

Telefon: (+45) 63 21 43 17

Tilbud på jagtrejser

Gør som 1000-vis af andre jægere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få rejsetilbud samt jagtrelaterede nyheder direkte i din indbakke

  • Gode tilbud på jagtrejser
  • Info om jagt i udlandet
  • Ekslusive afbudsrejser