Jagt i Tyrkiet
Tyrkiet er et land, som rent jagtligt er kommet mere og mere i fokus i de senere år, ganske enkelt fordi landet er fuldstændigt unikt både i forhold til jagt og naturoplevelser, men i høj grad også i forhold til vildtet som på alle måder må siges at være i absolut særklasse.
Vildsvin
Bedst kendt er nok landets store bestande af vildsvin, som uhindret har kunne vokse i antal som følge af den dominerende muslimske tro, hvilket har gjort, at vildsvinene aldrig er blevet efterstræbt af de lokale i nogen nævneværdig grad. Endvidere er der god chance for, at verdens største vildsvin rent faktisk render rundt i Tyrkiet. De tyrkiske vildsvin tilhører underarten ”Atilla” (Sus scrofa arrila), som ubetinget er den største af vildsvinets underarter, både hvad gælder kropsstørrelse og tænder. Selv et gennemsnitlig tyrkisk vildsvin vil formodentlig være det største, du nogen siden har skudt. I Tyrkiet jages vildsvin både på anstand og på stort anlagte og spektakulære drivjagter.
Eksklusive arter
Tyrkiet kan endvidere prale af at være hjemsted for nogle at de mest eftertragtede trofæer i verden. Både arter som Konya Sheep og Anatolien Mountain Gazelle kan kun jages her. Hvert år frigives der kun ganske få licenser til disse arter. Mens Konya Sheep primært er hjemmehørende i Konya-regionen Bozdag’s bjerge i det centrale Tyrkiet, så findes Anatolien Mountain Gazelle alene i Hatay ved Middehavets kyst.
Kronhjorte og råbukke
Jagt på kronhjort og råbukke er en relativ ny mulighed i Tyrkiet,’ og især når det gælder bukkene, er det stadig ganske få licenser, som frigives. Der har været både bukke og kronhjorte i Tyrkiet siden tidernes morgen, men århundrede hårdhændet jagt bragte begge arter nær kolaps. Et særdeles målrettet avlsarbejde har dog gjort, at jagten nu igen er mulig. Faktisk er jagten på råbukke først blevet genoptaget så sent som i 2004. Når man genopbygger en bestand, har man også mulighed for at udvælge de gener, man helst vil bringe videre og således er det lykkedes at opbygge vilde bestande af kronhjorte og råbukke, som i størrelse overgår gennemsnittet i de omkring liggende landet. Især kronhjortene er store med trofæer helt op til over 15 kilo!
Gemse
Den anatolske gemse havde ikke meget fokus for et årti siden, men da det er kommet på mode at jage gemser, og ikke mindst at tilstræbe et trofæ fra hver af de 10 underarter af gemse, begyndte efterspørgslen på anatolsk gemse at stige, og meget berettiget. Bjergene i det nordøstlige Tyrkiet er intet mindre end spektakulære, og kan være brutale.
Kongen over dem alle
Til trods for at Tyrkiet råder over så mange majestætiske arter, som de gør, så er der dog en konge over dem alle, nemlig Bezoar Ibex. Bezoar’en er den største at alle de 15 ibex arter, som verden har at byde på, og begrænser sig til et geografisk område, der spreder sig over Tyrkiet, Armenien, Azerbaijan og ikke mindst Iran, hvor den største del af udbredelsesområdet findes. Enkelte små bestande findes også i Irak og Afghanistan. Bezoar kan jages i Iran, men det er kostbart og licenserne er kun få. Derfor er Tyrkiet også selve epicenteret for jagten på bezoar’en, som ubetinget må betragtes som den smukkeste ibex af dem alle, og med sin fysiske størrelse i tilgift, er der på alle måder tale om en respektindgydende skabning, som ofte jages i respektindgydende bjerge. En gennemsnitlig Bezoar ligger omkring 60 kilo i kropsvægt, men kan blive helt op til 100 kg. Deres horn kan i ekstreme tilfælde nå helt op til fabelagtige 150 cm.
Jagten på Bezoar kan ofte kombineres med fx gemse eller vildsvin, selvom man da må være indstillet på, at skulle flytte område for at jage i hvert fald vildsvin. En anden mulighed som man kan være heldig at støde på er Bezoar hybrider, hvor Bezoar’er har krydset sig med tamgeder. Disse hybrider er eftertragtede, og kræver som regel også en del held at støde på under jagten.
