Uendelige vidder, hylende slædehunde i fuldt firspring og den frostklare luft i næseborene
3 dage fra 64.995,- Kr.
Grønland er eventyrligt for naturelskeren og jægeren i os alle. Naturoplevelsen er overvældende. Noget man vil huske resten af sit liv. Jagtområderne i Grønland er helt uberørte. Luften er frisk, der er ingen elmaster i horisonten og de eneste lyde man hører er naturens egne. Om natten lyser den klareste stjernehimmel du nogensinde har set, hvis ikke udsigten blokeres af det uendeligt smukke nordlys som på disse breddegrader udfolder sig i al sin pragt, hvis du har heldet med dig.
Jagten på moskusoksen er spændende. Dyret skal behandles med respekt, idet det kan angribe, hvis det føler sig truet. Jægeren vil blive ført af erfarne guider med årelangt kendskab til moskusokserne, reviret og forholdene i Grønland. Der vil altid være personer til stede, som taler dansk.
Der kan jages polarræv, sneharer og rype på denne jagt. Dette koster blot en småvildt licens på DKK 850,-.
Jagten på moskusokse foregår med ottehjulede- (Argo 8) eller ATV-køretøjer. Dette har vist sig at være mere effektivt end at bruge hundeslæde. Køretøjerne bruges kun til at få øje på vildtet. Når det er sket, begynder jagten. Pürsch-distancen kan variere fra 200-1500 m.
Jægerne vil blive afhentet i Sdr. Strøm på snescooter eller lign. hvorfra der køres ca. 1-1,5 time til campen. Jagten vil kræve en middel kondition. Jagtholdet vil hver aften komme tilbage til campen. Efter jagten bliver kunden transporteret på snescooter tilbage til Sdr. Strøm.
Hvis vejret tillader det, er det muligt at arrangere hundeslædetur efter jagten.
Moskusoksen er netop blevet inkluderet i den europæiske grand Slam. Moskusoksen er en tundraokse, som er mere i familie med geder og får end kvæg, i øvrigt helt sin egen slægt. Moskusokserne er oprindeligt forekommende langs Grønlands østkyst, men pga. fjorde, gletschere og fjelde er de blevet forhindret i at ”kolonisere” hele Grønland. I begyndelsen af tresserne udsattes 27 moskusokser ved Kangerlussuaq - et jagtrevir uden grænser på 6.600 km2.
Bestanden er i løbet af ca. 40 år vokset og anslås nu at være på mindst 7000 dyr. Vegetationen og fødegrundlaget i området er så godt, at moskusokserne her bliver 15% større end andre steder i Grønland, og tyrene opnår en voksenvægt på 375 kg.
Jagtreviret er et fantastisk naturskønt sted i Grønland, og jagtlejren ligger ved 2 store søer. Man kan frit jage småvildt (iht. lokale jagttider* / haglvåben kan i et vist omfang lånes i lejren) samt fiske fjeldørred. Lejren er en hyttecamp, og med plads til 4 jægere, evt. 5, hvis man kender hinanden og rejser sammen. Der vil være 2 jagtguides og 1 tolk i lejren. De sanitære forhold er...
Læs mereJagtreviret er smukt beliggende ved en stor sø tæt på indlandsisen cirka 35 km fra Kangerlussuaq i Vestgrønland. Her bliver moskusokserne cirke 15% større end i Østgrønland. Søndre Strømfjord eller på grønlandsk - Kangerlussuaq - gennemskæres af polarcirklen, dvs. at det om sommeren ikke bliver rigtigt mørkt,...
Læs mereVi har et fantastisk godt samarbejde med Inuit Outfitting ved Mathias og Malene Ingemann. De var først til at arrangere trofæjagter for turister, da det grønlandske hjemmestyre åbnede for denne mulighed tilbage i 1996 og har siden oparbejdet en solid rutine på dette specielle felt.
Læs mere
Vi fløj til Søndre Strømfjord. Her blev vi hentet i helikopter og transporteret til lejren, som lå ca. to timers gang fra indlandsisen. Alt sammen i sig selv en meget stor oplevelse. Marlene og Mathias og deres folk i lejren, leverede en service helt i top. De er virkelig kompetente og behagelige mennesker.
Jagten på moskus var ganske spændende. Godt nok ikke den helt store jagtlige udfordring – udover den adrenalin, der pumper rund i blodet, når man kommer helt tæt på de store dyr (de vejer op til ca. 450 kg). Derimod var jagten på rensdyr ret hård – ca. 10 timers dagsmarch i krævende terræn.
Vi var fire jægere i lejeren. Der blev nedlagt seks moskus, syv rensdyr, en snehare og to polarræve.
Med venlig hilsen
Ulrik
Videnskabeligt navn: Ovibus moschatus Underarter/Udbredelse: på Polarcirklen på den nordlige halvkugle. 1 underart i Nordamerika: Alaska- Moskusokse (Ovibus m. moschatus): Alaska, Canada (Indført til Nunivak Øerne (Alaska). Levested: Tundraen i det høje nord. Beskrivelse: Lille vildtkreatur med en vægt på indtil 410 kg, skulderhøjde indtil...
Læs mereVidenskabeligt navn: Alopex lagopus Underarter/Udbredelse: 10 underarter er beskrevet, hvor 3 underarter forekommer i regionen: 1. Alopex l. lagopus: Kontinentale dele af Rusland (Nordsibirien inklusive Kamschatka), 2. Alopex l. semenovi: Medny-øen 3. Alopex l. beringensis: Bering-øen. Levested: Sne og isdækkede områder, omkring nordpolen. Beskrivelse: Denne...
Læs mere